Er der brug for et blik på jeres parforhold, og har I et ønske om at komme hinanden nærmere igen, så kan parterapi være vejen frem.
Det kan være en stor hjælp at få et blik fra en terapeut på jeres dynamik og mønstre. Udefra kan jeg se ting, som er svære at se for jer, og jeg kan stille de spørgsmål, I ikke selv stiller hinanden. I vil få en dybdegående forståelse af jeres dynamik, hvor I sidder fast og ikke mindst hvorfor. Det er et hårdt rum at være i – et rum, hvor I skal lære at lytte til hinanden uden at føle, at I taber noget eller mister jer selv. Men det er det værd og ved at gå i terapi hos mig, tager I jeres forhold alvorligt og dedikerer jer til at vil gøre det endnu bedre.
Forholdet er for mange af os vores hjem og helt ligesom et fysisk hjem, så skal det plejes, holdes ved lige, og man skal helt ind i hjørnerne nogle gange. Vi skal have det rart i vores hjem, kunne slappe af, mærke roen, kunne udtrykke os selv og føle, at vi er en del af noget smukt og stort.
Jeg tilbyder 2 forskellige former for Parterapi.
Metode af Jytte Vikkelsøe, forfatteren bag bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig den forkerte”.
Trænger I til et dybdegående forløb og indblik i jeres dynamik sammen, og hvordan hver jeres bagage er en del af denne dynamik, så er det et forløb i Den Mytiske Hårdknude, I skal vælge. I vil opleve at lære hinanden bedre at kende, også selvom I har været sammen i mange år. I vil arbejde med sindet, kroppen, symptomer og det ubevidste. I vil få øget forståelsen for hinanden, jeres dynamik sammen og de konflikter, I møder eller den distance, der sker mellem jer – gennem denne forståelse vil I arbejde på at ændre de dysfunktionelle mønstre mellem jer, så jeres forbindelse og kærlighed igen kan blive stærkere.
I vil være i et rum, hvor I sammen vil give ærlighed med kærlighed.
Jeg er uddannet i Den Mytiske Hårdknude hos Jytte Vikkelsøe og har en Certificeringsgrad i Process Work, som metoden henter stor inspiration fra.
I binder jer til 6 sessioner, når I går ind i dette forløb. De fleste par går hos mig længere tid end 6 sessioner, da integreringen af indsigterne ofte tager tid, dedikation og bliver hjulpet på vej af støtten fra terapien.
Skitsering af forløb:
Afbud senest 24 timer inden ellers opkræves fuld pris.
Sessioner afholdes i Kompagnistræde 6, 2. sal, hverdage mellem kl. 8.30-16.00.
Har I mod på at starte i terapi, men ikke lige den helt store omgang til at starte med, så prøv en session parterapi. I kan stå overfor specifikke konflikter, hvor I skal separeres eller vil separeres, helt konkrete sager eller have lyst til at få hjælp til at tage nogle svære snakke, som I normalt ikke går ind i – eller hvor I går skævt af hinanden. Med både baggrund i psykologi og konfliktmægling arbejder vi i dette rum med at få lavet nogle gode aftaler mellem jer, få forløst konflikter I har og skabt mere kontakt mellem jer.
Sessioner afholdes i Kompagnistræde 6, 2.sal, hverdage mellem kl. 8.30-16.00.
©2023 by Nana Dall