Når familie og forretning hænger sammen, bliver nogle samtaler sværere end andre.
I en familievirksomhed er man aldrig kun ejer, leder eller kollega. Man er også søskende, forældre, børn og familie – med en lang fælles historie.
Det kan være en enorm styrke. Men det betyder også, at samtaler om virksomhed, ejerskab, generationsskifte og fremtid hurtigt kan komme til at handle om meget mere.
Jeg hjælper familier med de svære samtaler.
Med at forstå, hvad der egentlig er på spil. Hvad der skal siges. Til hvem. Hvornår. Og hvordan man kan forberede sig, så samtalen ikke ender et helt andet sted end det, man havde håbet.
En vigtig del af mit arbejde handler om at skelne mellem det indre og det ydre: Hvad skal løses mellem os – og hvad skal jeg først forstå eller arbejde med i mig selv?
For nogle gange skal vi tage samtalen. Andre gange skal vi først forstå, hvorfor netop denne samtale er så svær.
“Jeg tror aldrig – som i aldrig – vi var kommet igennem det her ejerskifte, hvis vi ikke havde haft Nana med ombord. Det betyder, at vi stadig sidder her som søskende. Og det var ikke givet.”
– Kunde i familieejet virksomhed
Jeg kan blandt andet hjælpe med:
- Svære samtaler om ejerskab, generationsskifte og virksomhedens fremtid
- Konflikter og fastlåste relationer mellem søskende eller generationer
- Når gamle familieroller og mønstre flytter med ind i virksomheden
- Når forskellige ønsker, behov og forventninger er svære at få sagt højt
- At forberede en vigtig samtale: Hvad skal siges, hvornår og hvordan?
- Individuelle samtaler før eller under en fælles proces
- Konfliktmægling, når samtalerne er kørt fast
- Undervisning og workshops, der giver familien konkrete redskaber til selv at tage de svære samtaler
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem konfliktmægling, psykologi og organisationsarbejde. Forløbet tilrettelægges efter den familie og den situation, jeg møder.
Målet er ikke, at I skal være enige om alt. Målet er, at I kan tale om det, der betyder noget – også når det er svært.
Skal vi tage en snak?
Ring eller skriv til mig, så aftaler vi en uforpligtende samtale, hvor vi kan vende jeres situation, behov og ønsker – og finde ud af, om og hvordan jeg kan hjælpe jer videre.