Nana Dall +45 2277 8462 nd@nanadall.dk Kompagnistræde 6, Kbh K Kontakt mig under Kontakt & booking
Nana Dall
Jeg arbejder med at skabe bedre forbindelser mellem mennesker. I alle sfærer. Med alt, hvad det indebærer.
VIGTIG INFORMATION TIL DIG, DER ER HER PÅ MIN HJEMMESIDE!
Frem til 1. juni 2025 er jeg draget ud i verden for at fokusere på min familie og den verden, vi befinder os i. De tre gange jeg har været væk fra arbejdet mere end et halvt år, er jeg kommet tilbage med en endnu større ro i mit arbejde, mere perspektiv og en endnu mere åben og direkte tilgang til de klienter og kunder, jeg er så heldig at arbejde med. Det tror jeg sker igen. TAK til ALLE, der har haft tillid til, at jeg ville kunne hjælpe jer indtil nu. Jeg holder så meget af arbejdet med jer, og jeg glæder mig til at bringe mine nye perspektiver ind i vores samarbejde.
Til jer, der gerne vil i kontakt med mig omkring et potentielt samarbejde efter 1. juni 2025, så skriv endelig. Frem til da, kan jeg ikke hjælpe jer desværre.
Parterapi
Er der brug for et blik på jeres parforhold, og har I et ønske om at komme hinanden nærmere igen? Så kan parterapi være vejen frem. Det kan være en stor hjælp at få et blik fra en terapeut på jeres dynamik og mønstre. Udefra kan jeg se ting, som er svære at se for jer, og jeg kan stille de spørgsmål, I ikke selv stiller hinanden. I vil få en dybdegående forståelse af jeres dynamik, hvor I sidder fast og ikke mindst hvorfor. Det er et hårdt rum at være i – et rum, hvor I skal lære at lytte til hinanden uden at føle, at I taber noget eller mister jer selv. Men det er det værd og ved at gå i terapi hos mig, tager I jeres forhold alvorligt og dedikerer jer til at ville gøre det endnu bedre.
Konfliktmægling er et rum, hvor I får talt om konflikten mellem jer ved hjælp af professionel guidance og indsigt. Det er ikke et nemt møde, men det er et meget vigtigt møde – et møde, der gør, at I kan komme videre. Videre på en måde, hvor en accept og forståelse kan vinde indpas, og hvor I er blevet tydeligere på, hvad der ligger bag konflikten, hvorfor I er ramt og hvad I kan gå videre med – både for jeres eget og den andens vedkommende.
Er I nysgerrige på, hvordan I bedre kan håndtere de konflikter, I står i eller hvordan I kan forebygge disse. Eller er du og/eller dine kollegaer ofte i svære samtaler? Få et kursus i konflikthåndtering eller Den Svære Samtale og oplev, hvordan du med redskaber fra mæglingsverden kan begynde at mestre disse.
Skal I have et friskt pust omkring konflikter og konfliktmønstre ind til jeres temadag, firmaudflugt, netværksgruppe, ledelsesteam eller andet, så giv mig et kald. Jeg leverer et levende og interessant input om konflikter – et, der sætter gang i tankerne, smil på læben, refleksionsmusklen i spil, hiver jer op af sædet og giver jer nogle brugbare redskaber.
Står du som leder i en situation, hvor der er brug for sparring, indsigter, støtte og feedback udefra? Jeg er din professionelle sparingspartner, der ved noget om konflikter, kan gå til dig og få dig til at se fremad.
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue to use this site we will assume that you are happy with it.Ok