Nana Dall +45 2277 8462 nd@nanadall.dk Kompagnistræde 6, Kbh K Kontakt mig under Kontakt & booking
Kurser i Konfliktløsning og Den Svære Samtale
Konfliktløsning
Er I nysgerrige på, hvordan I bedre kan håndtere de konflikter I står i, eller hvordan I kan forebygge disse, så få et kursus i konflikthåndtering. På kurset vil I opleve praksisnære redskaber og brugbare metoder. I vil komme på banen, lære, tænke og afprøve. I vil få nogle åbenbaringer og meget konkrete fremadrettet handlinger. I vil få et fælles sprog omkring konflikter – et sprog, der gør konflikterne nemmere at tale om sammen, nemmere at forstå og som vil rykke jer tættere sammen i bussen.
”Jeg fik helt utroligt meget ud af forløbet hos Nana. Hun er vanvittigt dygtig, og er en levende og spændende formidler. Jeg fik virkelig blik for i hvor høj grad, jeg selv kan påvirke en potentiel konflikt, hvor meget jeg faktisk har mulighed for at afbøde, og hvor uhyggeligt nemt det er ubevidst at komme til at optrappe. Det kan i høj grad bruges professionelt, men egentlig i alle livets møder med andre mennesker. Det at få de værktøjer, som virkelig kan bruges, også selvom jeg sidder overfor et menneske som slet ikke “spiller med” i konfliktløsningen, det er utroligt brugbart.”
Læge og deltager i kurset
Den Svære Samtale
Er du og eller dine kollegaer ofte i svære samtaler? Skal I lave opregninger eller tage snakke med andre omkring afslag, nedslående budskaber, formidling af noget, der har en negativ effekt hos den anden. Eller har du samtaler, der er svære, fordi du selv er presset af noget?
Få et kursus i Den Svære Samtale og oplev, hvordan du med redskaber fra mæglingsverden kan begynde at mestre disse. Ved at lære en bestemt struktur i samtalerne og tankerne bag, vil du blive mere rustet til samtalerne. Du vil få en forståelse for dynamikken i en svær samtale, dig selv og den anden.
Priser
Pris for kurser er varierende afhængigt af deltagerantal, hvor i landet og længden af kurset.
Som udgangspunkt ligger en hel dag dog på 25.000 kr,- med forberedelse, eks. moms og transport. Dog kan prisen varierer hvis I er mange, hvis formøder er vigtigt og hvis der skal laves opfølgning. Flere kunder har også glæde af et længere forløb hvor både den Svære samtale og Konflikthåndtering er i fokus på samtid. Her kan forløbet indebære formøder, 2-3 kursusdage, implementering i form af opfølgningsmøder, 1:1 sessioner, ledelsessparring mm.
Ring endelig og hør nærmere så vi tilpasser det jeres specifikke behov – det kan se ud på mange måder.
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue to use this site we will assume that you are happy with it.